|
|
|
29. juli 2007 Hermione Carmen blev nr. 3 ved følskuet i Karlslunde og fik 54 point og dermed inviteret til Elieskuet på Broholm den 19. august. Hun fik følgende beskrivelse: Et passende stort føl af god type. Velkonstrueret i hals, skulder og krop. Passende føre lemmer. Et meget aktivt, smidigt bevægelses forløb med god balance. Karaktere: 8-8-7,5/7-7,5-8/8 = 54 Bjarne havde sin debut som mønstringsmand, det klarede han rigtigt godt. Han blev kun trådt over tæerne én gang :o) Fantastisk følelse for mig, at fremvise "dem mit hjerte banker for", med ham der står mit hjerte nærmest.
Aladdin måtte desværre blive hjemme i sygesengen, da han er blevet snot forkølet. Han fremstilles istedet til efterbedømmelsen i efteråret.

|
|
Juli 2007 Cezahr er kommet til Danmark igen, købt af Hasse Hoffmann. Han skal uddannes mere og derefter sælges igen. Han har været ude og starte LA1 i Århus med Susanne Barnow, hvor han blev nr. 2 med 70,3%.

|
|
28. Juni 2007 Vi har været hos Poul Schockemölle og hente sæd efter Sandro Hit. Og vi har i dag den kæmpe glæde, at Celina er scannet drægtig med ham. En stor hjertelig tak til vores kompetente dyrlæge, Kiwa Riis Olesen.
|
|
27. maj 2007 Heba fik et smukt og yndigt hoppeføl efter Kaiser Vilhelm. Det gik godt med folingen, ovenpå ulykken sidste år, var der en del nerver på. Så vi var alle lykkelige og lettede da vi stod med en spræl levende følpige, incl. Heba som strålede af begejstring over den lille. Vi døber hende Hermione Carmen. Hun fremstilles til Følskue i TAF d. 29 juli i Karlslunde. Hun er et føl af særdeles god type, så vi prøver at om vi kan lave et mere af samme kvalitet og sætter Heba til Kaiser igen.

|
|
10. Maj 2007 Celina fik et lækkert sort Gribaldi hingsteføl. Tusind tak til dig, Tine og hele din familie, som har været en uvurderlig hjælp og støtte. I er guld værd for mig! Vi døber ham Carmens Aladdin. Aladdin fremstilles til følskue i TAF d. 29 juli i Karlslunde og DV d. 12 august i Roskilde.
|
|
April 2007 Mette Sonne er kommet til skade og kan ikke ride mere. Så vi har den udsøgte fornøjelse, at få Cadeau hjem i stalden som pensionær. Det er en særlig varm følelse hjertet, at få sit "barn" hjem. Velkommen hjem Cadeau. Jeg har fået æren af at ride hende i en periode, - en nydelse af høj kvalitet. Mette jeg føler med dig og håber det bedste for dit helbred. Tak for din tillid om at lade hende være i min varetægt.
|
|
Marts 2007 Comtesse er alvorlig skadet og skal have en længere pause. Ingen 5 års championat i år, men vi håber hun kommer sig og kan komme tilbage til træning hos Charlotte efter sommerferien. |
Side | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 |
|